Oplysningstiden

Oplysningstid

Oplysningstiden er en periode, der strækker sig over årene 1720-1800

Oplysning er lig ’viden’. Man tager i oplysningstiden den rationelle og forklarende tankegang op igen efter barokkens forsøg på at modarbejde renæssancens humanisme og rationalisme. Oplysningstiden samler og udbreder viden. Oplysningstidens grundlæggende filosofi er, at mennesket skal være oplyst og have en almen viden. Al viden skal igennem en ’kritisk’ gennemlysning vha. den videnskabelige tankegang.

Oplysningstiden gør op med barokkens kunstige, overdrevne ’tomhed’. Man skal lade tingene forblive, som de virkelig er. Perioden fungerer som et oprør imod barokkens forsøg på at styre og kontrollere verden. Der gøres op med det feudale, klasseopdelte samfund.

Brorson: Den yndigste rose er funden

Under oplysningstiden opstår den religiøse retning pietismen som et modstykke til samtidens dyrkelse af det rationelle og naturvidenskaben. Pietismens tankegang præsenteres i Hans Adophl Brorsons digt Den yndigste rose er funden fra 1732. En analyse og fortolkning findes på dette link:

C:\Users\Lars\Desktop\hvor_er_det_bare_smukt.swf

Ludvig Holberg: Erasmus Montanus