onsdag den 5. december 2012

Det Moderne Gennembrud


Det moderne gennembrud er den litterære periode, der opstod, som en reaktion på romantikken. Den Franske Revolution i 1789 sendte en liberalistisk bølge op gennem Europa. Denne ramte også Danmark, og industrialiseringen gik i gang. Industrialiseringen blev baggrunden for det moderne gennembrud.
Det moderne gennembruds’ start i Danmark kan sættes til d. 3. november 1871. Her holdte Georg Brandes en forelæsning på Københavns Universitet, omhandlende den danske litteratur. Han kritiserede litteraturen og påstod, at de danske forfattere sakkede litterært bagud. Han ønskede at se en realistisk gengivelse af virkeligheden, i stedet for beskrivelser af vores ”drømme-samfund”. Forfatterne burde tage emner til debat, og Brandes ønskede diskussion af emner så som seksualitet, politiske forhold, religion og ægteskab.
Brandes forelæsninger inspirerede mange forfattere, og undergenrer af det moderne gennembrud begyndte at dukke frem. Naturalismen, med sit fokus på arv og miljø, havde grundtanken, at mennesker var en del af naturen, og derfor var underlagt naturens love.  Naturalismens mest kendte danske forfatter var J.P. Jacobsen, som blandt andet oversatte Charles Darwins bøger. Den kritiske realisme blev også meget udbredt. Forfattere som Henrik Pontoppidan og Henrik Ibsen var meget optagede af samspillet mellem individ og menneske. De bragte mange samfundsmæssige problemer til debat. Der var især stort fokus på undertrykkelsen af kvinder. Ibsen og resten af de kritisk realistiske forfattere, gik ind i deres tid og forholdt sig kritisk til samfundet.
Det var også under det moderne gennembrud, at kvindernes rolle i samfundet for alvor ændrede sig. Samtidig med at kvindebevægelsen brød frem i samfundet, dukkede der også en række bemærkelsesværdige kvindelige forfattere op. Her bør nævnes Adda Ravnkilde og Amalie Skram, der skrev om ægteskabskriser og ulykkeligkærlighed, samtidig med, at de gjorde op med mændenes dobbeltmoral.


 Forfattere:

Herman Bang: 1857 - 1912
Satte emner til debat i sin litteratur. Er mest kendt for Ved Vejen og Håbløse Slægter. Han var homoseksuel og så sig selv som degenereret. Var meget impressionistisk og skrev meget om kvinderollen.

Henrik Pontoppidan: 1857 - 1943
Var en del af program-litteraturen, som var de forfattere der levede op til Georg Brandes forventninger. Han var præstesøn, men endte med at skrive kritisk om kirken. Hans tekster er meget humanistiske og handler om individet. Han var også naturalist, som satte miljø før arv.


J.P. Jacobsen: 1847 - 1885
Han er mest kendt for sine romaner Fru Marie Grubbe og Niels Lyhne. Han havde stor interesse for det naturhistoriske og oversatte Darwins bøger. Hans litteratur er naturalistisk.

Johannes V. Jensen: 1873-1950
Har modtaget nobelprisen i litteratur i 1944. Han er mest kendt for novellesamlingen Himmerlandshistorier, og romanerne Kongen Fald og Den lange rejse. Er både fra det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud.



Tekster fra det moderne gennembrud
Persten i Bergamo af J.P. Jacobsen
Ved Vejen af Herman Bang







Ingen kommentarer:

Send en kommentar