Middelalder

FOLKEVISER

Undergenre

Ridderviser: Der skildrer adelens og riddernes liv. Temaet er fejder og elskov. Den

største gruppe af viser.

Historiske viser: Det handler om personer eller begivenheder, der er kendt fra

historien. De historiske begivenheder behandles frit. En tid uden aviser, bøger og

medier. Man trængte til visen for at tale med andre om begivenheden.

Trylleviser: Det handler om middelalderens forestillinger om overnaturlige væsners og

kræfters indgriben i menneskelivet, fx. gengangere, runer, havvæsener, elverfolk,

ondskabelse af mennesker til dyr og omvendt. Beskriver de overnaturlige magters

indgriben i menneskers skæbne. Deres aktører er oftes fortryllede under den farlige

overgang fra barn til voksen. Giver os et billede af vores forfædres tanker og

forestillinger om den overnaturlige verden.

Kæmpeviser: Der er inspireret af de gamle myter og sagn.

Folkevisernes oprindelse

Folkeviserne opstod i det adelige miljø omkring 1200-1300. Som regel én der spillede

og sang i stroferne, mens de øvrige dansede og sang med på omkvædet. Viserne er

bevaret via mund til mund metoden gennem generationer.

Deres formål: Oplysning, underholding (kædedans/sang og dans ved adelige fester)

Nedskrevet senere af adelsdamer i poesibøger 1500-1600.

Eksempel på analyse af folkevise:

Ebbe Skammelsøn

Genre: Fiktion, lyrik, folkevise, ridderviser (mest brugte)

Beskrivelse: 36 strofer, 4 vers, krydsrim (ikke helt gennemført)

Komposition: Scenisk, dramatisk, kronologisk, tragisk slutning

Omkvæd: Varsler ulykke.

Berettermodel:

Anslag - strofe 1

Præsentation - strofe 2-3

Uddybning - strofe 4-9

Point of no return - strofe 10 og 30

Konfliktoptrapning - strofe 11- 29

Konfliktløsning - strofe 31- 35

Udtoning - strofe 36

Personkaraktestik:

Ebbe - elsker Lucelille, arbejder for kongen, har 4 brødre og 2 søstre, slår ihjel på

grund af hævntørst, en der med at blive dømt fredløs.

Lucelille - Ærbar jomfru, stolt og smuk,vil gerne giftes med Ebbe, siger ja til Peder fordi

hun tror ham.

Peder - Skurken fordi han tager broderens brud, lyver, gider ikke følge hende op efter

brylluppet, skal hører hun venter på ham før han gider, ligeglad.

Handlings motiv: Peder, Ebbes bror, lyver - jalousi. Mord - Ebbes hævn.

Tid og Sted: Thy i Jylland, middelalderen, på en ridderborg.

Tema: Jalousi, kærlighed, hævn, bedrag.

Budskab og hensigt: Løgn betaler sig ikke, ærlighed varer længst, (de 10 bud). Skabt

til underholdning.

Perspektivering: Nilus og Hillelille - temaerne er det samme, de generelle hovedtræk.

Video:

en lille video, som er blevet brugt til en fremlæggelse, i vores klasse, om tryllevisen "Germand gladensvend" (Litteratoriets Tobias og Anna er med :-))

Eventyr

Fokuspunkter: 

Genren

•               Folkeeventyr eller kunsteventyr.

Komposition og handlingsforløb

•               Magiske rekvisitter, varsel, besjæling, personificering, talregel

Miljø

•               Rige slotte, fattige hytter, dybe skove osv.

•               Hvordan er miljøet beskrevet? Direkte? Hvilke ord?

Personkarakteristik

•               Helt, heltinde - god, klog, modig

Modsætninger

•               Rig/fattig, god/ond, konge/bonde

•               Brug evt. Aktantmodellen:

Giver (afsender)            object           modtager

Hjælper                         subject           modstander

                

Sprog

•               Gentagelser, 3 prøver (spændingen stiger)

•               Faste vendinger - klicheer: Store skov, god konge, ond heks, dejlig kongedatter osv.

•               ”Der var engang .... ” starter fortryllelsen

•               ”Og de levede lykkeligt ....” ophæver fortryllelsen

Tema

•               Hvilke problemer, konflikter eller modsætninger optræder der i handlingen?

•               Hvilke prøver, løfter, modstande, forbud, straffe, belønninger optræder i fortællingen?

•               Hvordan løses problemerne, konflikterne eller modsætningerne?

•    Unge mennesker, der sendes bort fra familie og miljø, konfronteres med overmenneskelige prøvelser og opgaver, som ikke kan løses ved egen hjælp. Der kræves magi eller kloge ord fra en anden.

•               Hovedpersonen skal vise sig hjælpen værdig (råd, gaver, muligheder). Det er hovedpersonens egne kvaliteter (mod, medfølelses, dristighed, kløgt), der bekæmper de onde magter.

Budskab

•               ”Enhver er sin egen lykkes smed.”

•               ”Hvo intet vover intet vinder.”

•               Frigørelsestema: Det onde kan overvindes.

Afsender/modtager

•               Hvem er fortællingen fortalt for, og hvad tror du, de har syntes om den? Hvad kan de bruge den til?

Kan den bruges i dag?