MERRY CHRISTMAS!

De litterære professorer er lidt passive i øjeblikket, hvilket skyldes den højt intellektuelle opgave SRP. Vi håber i nyder julen i fulde drag!

Find en professor!

Det her er 3.F - den klasse hvor professorerne går. Meget hyggelig klasse. Kan du finde professorerne?

Middelalder

FOLKEVISER

Undergenre

Ridderviser: Der skildrer adelens og riddernes liv. Temaet er fejder og elskov. Den

største gruppe af viser.

Historiske viser: Det handler om personer eller begivenheder, der er kendt fra

historien. De historiske begivenheder behandles frit. En tid uden aviser, bøger og

medier. Man trængte til visen for at tale med andre om begivenheden.

Trylleviser: Det handler om middelalderens forestillinger om overnaturlige væsners og

kræfters indgriben i menneskelivet, fx. gengangere, runer, havvæsener, elverfolk,

ondskabelse af mennesker til dyr og omvendt. Beskriver de overnaturlige magters

indgriben i menneskers skæbne. Deres aktører er oftes fortryllede under den farlige

overgang fra barn til voksen. Giver os et billede af vores forfædres tanker og

forestillinger om den overnaturlige verden.

Kæmpeviser: Der er inspireret af de gamle myter og sagn.

Folkevisernes oprindelse

Folkeviserne opstod i det adelige miljø omkring 1200-1300. Som regel én der spillede

og sang i stroferne, mens de øvrige dansede og sang med på omkvædet. Viserne er

bevaret via mund til mund metoden gennem generationer.

Deres formål: Oplysning, underholding (kædedans/sang og dans ved adelige fester)

Nedskrevet senere af adelsdamer i poesibøger 1500-1600.

Eksempel på analyse af folkevise:

Ebbe Skammelsøn

Genre: Fiktion, lyrik, folkevise, ridderviser (mest brugte)

Beskrivelse: 36 strofer, 4 vers, krydsrim (ikke helt gennemført)

Komposition: Scenisk, dramatisk, kronologisk, tragisk slutning

Omkvæd: Varsler ulykke.

Berettermodel:

Anslag - strofe 1

Præsentation - strofe 2-3

Uddybning - strofe 4-9

Point of no return - strofe 10 og 30

Konfliktoptrapning - strofe 11- 29

Konfliktløsning - strofe 31- 35

Udtoning - strofe 36

Personkaraktestik:

Ebbe - elsker Lucelille, arbejder for kongen, har 4 brødre og 2 søstre, slår ihjel på

grund af hævntørst, en der med at blive dømt fredløs.

Lucelille - Ærbar jomfru, stolt og smuk,vil gerne giftes med Ebbe, siger ja til Peder fordi

hun tror ham.

Peder - Skurken fordi han tager broderens brud, lyver, gider ikke følge hende op efter

brylluppet, skal hører hun venter på ham før han gider, ligeglad.

Handlings motiv: Peder, Ebbes bror, lyver - jalousi. Mord - Ebbes hævn.

Tid og Sted: Thy i Jylland, middelalderen, på en ridderborg.

Tema: Jalousi, kærlighed, hævn, bedrag.

Budskab og hensigt: Løgn betaler sig ikke, ærlighed varer længst, (de 10 bud). Skabt

til underholdning.

Perspektivering: Nilus og Hillelille - temaerne er det samme, de generelle hovedtræk.

Video:

en lille video, som er blevet brugt til en fremlæggelse, i vores klasse, om tryllevisen "Germand gladensvend" (Litteratoriets Tobias og Anna er med :-))

Eventyr

Fokuspunkter: 

Genren

•               Folkeeventyr eller kunsteventyr.

Komposition og handlingsforløb

•               Magiske rekvisitter, varsel, besjæling, personificering, talregel

Miljø

•               Rige slotte, fattige hytter, dybe skove osv.

•               Hvordan er miljøet beskrevet? Direkte? Hvilke ord?

Personkarakteristik

•               Helt, heltinde - god, klog, modig

Modsætninger

•               Rig/fattig, god/ond, konge/bonde

•               Brug evt. Aktantmodellen:

Giver (afsender)            object           modtager

Hjælper                         subject           modstander

                

Sprog

•               Gentagelser, 3 prøver (spændingen stiger)

•               Faste vendinger - klicheer: Store skov, god konge, ond heks, dejlig kongedatter osv.

•               ”Der var engang .... ” starter fortryllelsen

•               ”Og de levede lykkeligt ....” ophæver fortryllelsen

Tema

•               Hvilke problemer, konflikter eller modsætninger optræder der i handlingen?

•               Hvilke prøver, løfter, modstande, forbud, straffe, belønninger optræder i fortællingen?

•               Hvordan løses problemerne, konflikterne eller modsætningerne?

•    Unge mennesker, der sendes bort fra familie og miljø, konfronteres med overmenneskelige prøvelser og opgaver, som ikke kan løses ved egen hjælp. Der kræves magi eller kloge ord fra en anden.

•               Hovedpersonen skal vise sig hjælpen værdig (råd, gaver, muligheder). Det er hovedpersonens egne kvaliteter (mod, medfølelses, dristighed, kløgt), der bekæmper de onde magter.

Budskab

•               ”Enhver er sin egen lykkes smed.”

•               ”Hvo intet vover intet vinder.”

•               Frigørelsestema: Det onde kan overvindes.

Afsender/modtager

•               Hvem er fortællingen fortalt for, og hvad tror du, de har syntes om den? Hvad kan de bruge den til?

Kan den bruges i dag?

De litterære professorer!

Det her er Anna på sin hest. Anna elsker heste og litteratur!

 Det her er Line. Hun elsker når hun ikke bliver fotograferet og litteratur! Lines livret er flødekartofler. Hun spiser tit dagens ret sammen med Sofie.

Det her er Tobias. Han elsker at headbange og litteratur! Desuden har han altid spændende madpakker med i skole. Tobias er litteratoriets eneste mandlige professor, og det har han det fint med.

Det her er Sofie. Hun elsker dagens ret og litteratur. Hun er faktisk med i en bogklub - det er da litterært engagement!

Det her er Nanna. Nanna elsker planking og litteratur. 4 litteratorieprofessorer og Nanna kommer ind på en bar.

Litteraturhistorisk oversigt

Litteraturhistorisk oversigt til alle jer der ikke lige kan huske det i hovedet! Hæhæ..

Det folkelige gennembrud

Det folkelige gennembrud

Det folkelige gennembrud kom i følgen på det moderne gennembrud, kun lige kort adskilt af symbolismen. I det folkelige gennembrud findes en række strømninger meget lig dem man finder i det moderne gennembrud – dvs. realisme og den lavere sociale klasse som omdrejningspunkt. Det folkelige gennembrud er dog forskelligt fra det moderne på den måde, at fortællingerne primært foregår på landet (Pelle Erobreren etc.), hvor det moderne gennembrud primært beskæftigede sig med folk i byen. I det folkelige gennembrud behandles arbejderklassen og de forskellige problemer der er forbundet med at tilhøre denne.

Forfattere fra det folkelige gennembrud:

Martin Andersen Nexø 

1869-1954

Har skrevet Pelle Erobreren og er opvokset på Bornholm. har også skrevet Lønningsdag en Idyl. 

Edvard Munchs hjemvendende arbejdere.

Thøger Larsen

1875-1928

Han er fra perioden det folkelige gennembrud

Hans digt Den danske sommer indgår i kulturkanonen.

Gustaf Munch-Petersen

1912-1938

Er fra perioden Det folkelige gennembrud

Var både forfatter og maler. Er kendt for surrealistiske prosadigte. Digtet Det underste land er i kulturkanonen.

Bodil Bech

1889-1942

Hun er fra perioden omkring ekspressionismen og det folkelige gennembrud.

Debuterede først som 45-årig med digtsamlingen Vi der ejer natten. Digtene indeholder surrealistiske, modernistiske træk. Hun anvender naturbilleder med kosmiske og erotiske undertoner.

Johannes V. Jensen

1873-1950

Har modtaget nobelprisen i litteratur i 1944. Han er mest kendt for novellesamlingen Himmerlandshistorier, og romanerne Kongen Fald og Den lange rejse. Er fra det folkelige gennembrud.

Otto Gelsted

1888-1968

Han er fra perioden socialrealisme og surrealisme.

Var dansk forfatter, lyriker, litteraturkritiker og journalist.

Det Moderne Gennembrud

Det moderne gennembrud er den litterære periode, der opstod, som en reaktion på romantikken. Den Franske Revolution i 1789 sendte en liberalistisk bølge op gennem Europa. Denne ramte også Danmark, og industrialiseringen gik i gang. Industrialiseringen blev baggrunden for det moderne gennembrud.

Det moderne gennembruds’ start i Danmark kan sættes til d. 3. november 1871. Her holdte Georg Brandes en forelæsning på Københavns Universitet, omhandlende den danske litteratur. Han kritiserede litteraturen og påstod, at de danske forfattere sakkede litterært bagud. Han ønskede at se en realistisk gengivelse af virkeligheden, i stedet for beskrivelser af vores ”drømme-samfund”. Forfatterne burde tage emner til debat, og Brandes ønskede diskussion af emner så som seksualitet, politiske forhold, religion og ægteskab.

Brandes forelæsninger inspirerede mange forfattere, og undergenrer af det moderne gennembrud begyndte at dukke frem. Naturalismen, med sit fokus på arv og miljø, havde grundtanken, at mennesker var en del af naturen, og derfor var underlagt naturens love.  Naturalismens mest kendte danske forfatter var J.P. Jacobsen, som blandt andet oversatte Charles Darwins bøger. Den kritiske realisme blev også meget udbredt. Forfattere som Henrik Pontoppidan og Henrik Ibsen var meget optagede af samspillet mellem individ og menneske. De bragte mange samfundsmæssige problemer til debat. Der var især stort fokus på undertrykkelsen af kvinder. Ibsen og resten af de kritisk realistiske forfattere, gik ind i deres tid og forholdt sig kritisk til samfundet.

Det var også under det moderne gennembrud, at kvindernes rolle i samfundet for alvor ændrede sig. Samtidig med at kvindebevægelsen brød frem i samfundet, dukkede der også en række bemærkelsesværdige kvindelige forfattere op. Her bør nævnes Adda Ravnkilde og Amalie Skram, der skrev om ægteskabskriser og ulykkeligkærlighed, samtidig med, at de gjorde op med mændenes dobbeltmoral.

 Forfattere:

Herman Bang: 1857 - 1912

Satte emner til debat i sin litteratur. Er mest kendt for Ved Vejen og Håbløse Slægter. Han var homoseksuel og så sig selv som degenereret. Var meget impressionistisk og skrev meget om kvinderollen.

Henrik Pontoppidan: 1857 - 1943

Var en del af program-litteraturen, som var de forfattere der levede op til Georg Brandes forventninger. Han var præstesøn, men endte med at skrive kritisk om kirken. Hans tekster er meget humanistiske og handler om individet. Han var også naturalist, som satte miljø før arv.

J.P. Jacobsen: 1847 - 1885

Han er mest kendt for sine romaner Fru Marie Grubbe og Niels Lyhne. Han havde stor interesse for det naturhistoriske og oversatte Darwins bøger. Hans litteratur er naturalistisk.

Johannes V. Jensen: 1873-1950

Har modtaget nobelprisen i litteratur i 1944. Han er mest kendt for novellesamlingen Himmerlandshistorier, og romanerne Kongen Fald og Den lange rejse. Er både fra det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud.

Tekster fra det moderne gennembrud

Persten i Bergamo af J.P. Jacobsen

Ved Vejen af Herman Bang

Det Moderne Gennembrud Prezi