Oplysningstiden

Oplysningstid

Oplysningstiden er en periode, der strækker sig over årene 1720-1800

Oplysning er lig ’viden’. Man tager i oplysningstiden den rationelle og forklarende tankegang op igen efter barokkens forsøg på at modarbejde renæssancens humanisme og rationalisme. Oplysningstiden samler og udbreder viden. Oplysningstidens grundlæggende filosofi er, at mennesket skal være oplyst og have en almen viden. Al viden skal igennem en ’kritisk’ gennemlysning vha. den videnskabelige tankegang.

Oplysningstiden gør op med barokkens kunstige, overdrevne ’tomhed’. Man skal lade tingene forblive, som de virkelig er. Perioden fungerer som et oprør imod barokkens forsøg på at styre og kontrollere verden. Der gøres op med det feudale, klasseopdelte samfund.

Brorson: Den yndigste rose er funden

Under oplysningstiden opstår den religiøse retning pietismen som et modstykke til samtidens dyrkelse af det rationelle og naturvidenskaben. Pietismens tankegang præsenteres i Hans Adophl Brorsons digt Den yndigste rose er funden fra 1732. En analyse og fortolkning findes på dette link:

C:\Users\Lars\Desktop\hvor_er_det_bare_smukt.swf

Ludvig Holberg: Erasmus Montanus

Barokken

Barok

Barokken er en periode, der finder sted ca. i årene 1600-1750. I barokken er kongens og kirkens magt og storhed i centrum. Nedenfor præsenteres nogle typiske begreber indenfor barokken.

Overdrivelsen

Overdådighed, følelser, lidelser, ingen struktur (modsat den meget strukturerede og ofte symmetriske renæssance) skønhed, overflade etc. – LIR

Forfængeligheden

Forfængelighed betyder ’tomhed’. Symboler for forfængelighed kan bl.a. være lyset det går ud, eller sæbeboblen, som springer ved nærmest ingenting og forsvinder. Disse ting symboliserer ’tomheden/forfængeligheden’. – Dette er smukt udenpå, men indeni er det i virkeligheden er tomt og indholdsløst. Et andet symbol er spejle (som blev brug meget i arkitekturen). Spejlene symboliserer illusioner og falskhed.

Forfængelighed = Forgængelighed (Noget smukt og forfængeligt har intet indhold, og forgår let)

Kedsomheden

Situationsbestemt kedsomhed: Kedsomhed i den enkelte situation.

Eksistentiel kedsomhed: Kedsomhed overfor hele livet – Ingen mening med livet.

Modreformationen

Kirken og enevælden forsøger under barokken at modreformere Luthers reformation. De vil tilbage til tiden før renæssancen og reformationen. Hertil bruges ’overdrivelsen’ til at forgylde kirken og kongen.

Kingo